Riffeludvalg

Træning, fællesskab og jagt med ansvar

Om Riffeludvalget

Kontaktperson - Kim Porsborg 2080 3402

 

 

Riffeltræning er en naturlig del af det at være jæger hvad enten det er direkte riffeljagt eller feltskydning i konkurrence øjemed. Støvring og Omegns Jagtforening lægger stor vægt på sikkerhed, ansvarlighed og at man som jæger overholder de jagtetiske regler.

 

Støvring og Omegns Jagtforening har ikke selv mulighed for at træne på egen bane med riffel så vi lejer os ind på andre baner for at træne i lokalområdet.

 

Indskydning

Der bliver i det tidlige forår hvert år afholdt indskydning af jagtriffel hvor der er instruktør til stede og hvor man har god mulighed for at få afprøvet eventuelt nyt grej, indskudt det man har, med eventuelt ny ammunition, eller bare få tjekket grejet og afprøvet forskellige skydestillinger så man er klar til kommende jagtsæson. Der vil som minimum være 100 meter bane og gerne kombineret med bevægelige mål såsom hjortebane eller lignende.

Det er ligeledes en god ide at træne skydeteknik mm med salonriffel i vintermånederne hvilket er meget billigere.

 

Træning til jagtfeltskydning

Støvring og Omegns Jagtforening plejer at have ét til to hold med til jagtfeltskydning hvilket er en god jagtrelevant træning/konkurrence hvor man får afprøvet forskellige skydestillinger, afstande mm. desuden er det super hyggeligt at møde andre jagtkammerater sådan en dag.

Vi træner et par gange op til denne konkurrence så skytterne er godt klædt på såvel teoretisk mht. ballestilk og tekniske fif og ikke mindst skydestillinger på forskellige afstande.

 

Hold øje med foreningsmail og Facebooke for mere information ellers tag fat i et medlem af riffeludvalget.