Velkommen til Støvring og Omegn Jagtforenings nye hjemmeside
Vi samler passionerede jægere fra nær og fjern i vores naturskønne omgivelser. Deltag i spændende jagtoplevelser, Lær fra erfarne jægere, og bliv en del af et stærkt netværk, hvor respekt for naturen er i fokus.
Hvem er vi?
Vi er en forening under Danmarks Jægerforbund, og vi er hjemhørende i Rebild kommune. Vi har ca. 458 medlemmer.
Vi samarbejder med Suldrup og Veggerby Jagtforeninger omkring skydebanerne, som er forankret i Flugtskydningsforeningen SSV.
Vi tilbyder baner med jagtskydning, Sporting og Nordisk Trap.
Af aktiviteter i vores forening kan nævnes:
- Jagthundetræning
- Jagttegnsundervisning
- Foreningsjagter
- Bueskydning
- Indskydning af jagtrifler
- Vildtspil (Banko)
- Klubaftener
- Mad & Vildt (kursus)
- Udflugter
- Sommerfest i samarbejde med SSV
- Bukketræf
- Trofæopmåling
Natur, dyreliv og fællesskab
Støvring og Omegn Jagtforening er et samlingspunkt for jagtentusiaster, der deler en passion for natur, dyreliv og fællesskab. Foreningen tilbyder et rigt program af aktiviteter året rundt, fra fællesjagter og træningsdage til sociale arrangementer, hvor både erfarne jægere og nybegyndere kan lære og udveksle erfaringer. Med respekt for naturen og etiske jagtprincipper ønsker vi at fremme en ansvarlig jagtkultur. Vores medlemmer får adgang til unikke jagtområder i bl.a. Rold Skov, vejledning fra erfarne instruktører samt muligheden for at blive en del af et stærkt fællesskab. Alle med interesse for jagt og natur er velkomne hos os!
Arrangementer
Foredrag - Søgning med drone
16. sep. 2026 18.30 - 16. sep. 2026 22.00Forenings aften nu på onsdag den 16. September.
Støvring og omegns Jagtforening får besøg af foreningen " vi finder hund" de kommer og viser deres grej frem, det er store droner med termiske kamera mm, de fortæller hvordan de arbejder og hvad de kommer ud for i deres arbejde. Det er virkelig spændende.
Så er der kaffe i pausen.
Efter pausen har vi måtte sadle lidt om i forhold til det planlagte, i stedet for en dyrlæge får vi besøg af en schweiss hundefører, Gunnar Nielsen det kommer og fortæller om deres spændende arbejde og hvad de kommer ud for i hverdagen.
Vi mødes i hytten på bane svinget kl.18.30 tag gerne din nabo og jagtkammerat under armen og bak op om denne spændende aften.
Det vi kommer til at høre om er noget vi alle kan komme ud for som jæger eller hundeejer.
Vi ses
Michael og kim
Buetræning
17. sep. 2026 19.00 - 17. sep. 2026 21.00Friluftsrådet Himmerland
23. sep. 2026 18.00 - 23. sep. 2026 22.00Friluftsrådet Himmerland-Aalborg v/Klaus Kilt har bestyrelsesmøde
Generalforsamling SOJ
24. sep. 2026 18.00 - 24. sep. 2026 22.00Generalforsamling med spisning kl. 18.00 - Generalforsamlingen starter kl. 19.00
