Så er året anden jagt i Hesselholt overstået, og vel overstået. I dejligt vejr med tilpas vind nærmest ingen nedbør var 20 jægere og 6 hundeførere mødt op, ja så kunne det kun blive en dejlig dag.
Som vanligt lægger vi ud med morgenhygge over kaffen i klubhuset. Nye og gamle deler historier, og man møder nogen man ikke har set i rum tid. Og, så er der garanteret nye friske jagthistorier at udveksle.
Parolen indeholder altid de samme ting, der er vægt på sikkerhed i skoven og en præcisering af hvad der må nedlægges. Ingen skud til råvildt i bevægelse og kun skud på kort hold til kronvildt i bevægelse. Efter lodtrækning om poster er der afgang.
Da området er stort, så køres folk ud i 3 vogne. Altid spændende at sætte folk af og ønske dem knæk og bræk med et godt råd. Sidste post på vores rute er post 66, en stor åbning hvor der ofte er nedlagt vildt. Med ryggen op mod skoven og fuldt overblik gælder det at være beredt. Når man står som skytte i område som Hesselholt, en del af Rold Skov, der oser af kronvildt og jagthistorie, så er alle skarpe fra morgenstunden… som i pivskarpe.
Allerede inden driverne er gået i gang lyder er et skud. Vildtet har fornemmet uro i skoven og bevæget sig. Spændende.
For hundeførerne og hunde bliver det en hård dag. Vi kender terrænet, men der er en del stormfald der skal forceres og så kan vi forvente meget vand. Og trods det, så elsker vi samarbejdet med vores hunde.
Inden længe, da vi går i det meget tætte, så melder hundene fuld hals og krondyr kommer drønende tæt forbi, men heldigvis forbi. Der er meget kronvildt i skoven, men det er ikke nemt at få dem ud. Indenfor den første time har vi set 4-5 små rudler og enkelte dyr.
Midtvejs i såten når vi post 66, og sørme om ikke der sidder en glad mand – manden med den gule hat. Han har haft både rådyr og kronvildt for, og det er lykkedes ham skyde til en spidshjort ud af en lille rudel. Da det er forbudt for skytterne at forlade posten beder han mig kigge efter. Vi har altid schweisshund med, så jeg lægger Janka af 75 meter fra stedet. På skudstedet kan jeg se klovsporene og at de forsvinder ind i skoven. Ingen schweis. Så jeg opmærker skudsted og underretter schweishunde fører.
Efter drevet samler vi skytterne op. Schweishundefører kigger på skudsted og beslutter at finde den efter frokost. Mon ikke skytten lige fik forlænget spændingen? Det viser sig, at hjorten ligger forendt 40-60 m inde i tykningen.
Frokosten holdes i skoven med dejlig mad leveret. Om vi fik krebinetter eller karbonader, ja det kan jyderne og sjællænderne bare snakke lang tid om. Men sikkert er det at alle kan lide maden
Anden såt forløb på samme måde som første. Skytterne køres på post og driverne begynder at gå gennem området stille og roligt. Lidt mere roligt end første såt. Der meldes kronvildt over radioen og rigtigt meget råvildt. Da såten er ovre kan der tilføjes 2 rådyr til paraden. Der er set en del krondyr, men uden kuglefang, et par ræve og mange flere rådyr.
Da skytterne er samlet ind mødes vi til parade midt i skoven. Vores vogn kører en ’lille’ omvej, da Michael mener at jeg så snildt kan lære at blæse jagtsignalet Kronhjorten. Vi burde nok have kørt længere – noget længere.
Der er blevet set +20 stykker kronvildt, meget råvildt, ræv, mange harer, snepper, ja og på et tidspunkt kom grønspætten larmende.
Paraden består af kronhjort og 2 råer pænt præsenteret i Rold Skov iklædt efterårsfarver med fakler og jagten afsluttes med ros til skytterne (3 skud afgivet i alt), hundefolk og de frivillige der sørger for at det kan lade sig gøre.
Således afsluttes dagen til jagthornets lidt vemodige toner af Jagt forbi.
